star-header-small-book

Armillarsfærer

ArmillarySphere

Et smukt objekt dukker på mystisk vis op i haven ved søstrenes hjem ved Genèvesøens bred. Det er en armillarsfære, og den spiller en vigtig rolle i serien De syv søstre.

 

Man mener, at det var den græske astronom Hipparchos, der opfandt armillarsfæren rundt regnet år 200 f.v.t. for at kunne beregne, hvordan stjernerne bevægede sig om Jorden. Hans sfære havde en kugle i midten, der repræsenterede Jorden, og fire overlappende ringe rundt om den.  

 

Armillarsfærerne er igennem århundrederne blevet tilpasset nye astronomiske opdagelser. Indtil teleskopet blev taget i brug i Europa i 1600-tallet, var armillarsfæren det redskab, astronomer primært tog i brug for at bestemme himmellegemernes bevægelse og placering.

 

I Europa i renæssancen var armillarsfærer blandt de første komplicerede mekaniske opfindelser. Fremtrædende skikkelser blev ofte portrætteret med den ene hånd på en armillarsfære, som skulle symbolisere deres store viden og klogskab.

 

En af de ældste armillarsfærer, der stadig findes, kan dateres tilbage til den kinesiske astronom Zhang Heng, som levede omkring år 25 e.v.t.

 

Det kræver en vis ekspertise at kortlægge stjernerne ved hjælp af en armillarsfære, men det grundlæggende princip er i grove træk, at én ring repræsenterer horisonten, så kloden er delt i en nordlig og en sydlig del. En anden ring, meridianen, er anbragt vinkelret på horisonten. Andre ringe angiver længde- og breddegrader, og midt igennem disse ringe går en tynd metalstang, som, hvis armillarsfæren er anbragt korrekt, bør pege direkte på Nordstjernen.

 

atlas-x164 sisters-x164 cluster-x164 Serien De syv søstre hjem Myter og legender knyttet til Plejaderne De syv søstre i astronomien De syv søstre og andre figurer anagrammer og allusioner